onsdag den 31. juli 2013

Status på bogudfordring i juli måned

Læst i juli måned














24 bøger færdiggjort i juli måned. Det har været en god læsemåned. Den bedste jeg har haft i år. Men der har virkelig også været mange helt enestående bøger på programmet.

18 af disse bøger har været anmeldelseseksemplarer, eller bøger jeg har skullet læse i forbindelse med anmeldelseseksemplarer. F.eks. de tre første bøger i Vildheks har jeg skullet læse før jeg kunne anmelde Vildheks 4 og 5, som jeg fik til anmeldelse.

1 bog læst til research til min bog, Gods in Everyman

4 debut 2012+2013. Den Lukkede, The Bling Ring, Sanddrømmeren og Et Glimt af Fortiden. Dermed har jeg nået 11 bøger ud af de 15 der var på debut forfattere fra 2012-2013.

2 bøger læst, som slutter en serie, Månebarn, slutter Klintespind serien. Happy Ever After, slutter Bride Quartet serien. 9/9 udfordring fuldført for bøger der slutter en serie. Jeg ved dog allerede at der er tre bøger mere jeg skal have læst i år som slutter en serie, så det er bare skønt at vide at jeg også for læst slutningerne, i stedet for hele tiden bare at starte på nye serier. Men jeg må hellere holde op med at sætte udfordringen op hele tiden. :0) Så må jeg se hvor meget det bliver til i stedet når året er omme.

3 bøger læst i romantisk fiction der indeholde bryllupper udfordringen. Nemlig de sidste tre bøger i Bride Quartet serien af Nora Roberts. 4 ud af 6 fuldført.

1 læst forfatter fra 12 nye-for-mig forfattere, man gerne vil stifte bekendtskab med udfordringen, Lene Kaaberbøl

2 bøger læst i filmatisering og klassikker udfordringen, Den Røde Dronning og Lost in Austen. The Bling Ring er ikke en bog der er blevet filmatiseret, bogen er først blevet til i forbindelse med filmatiseringen. Begge dele udarbejdet fra forfatterens artikel. Så er jeg nu foran i denne kategori. 10 ud af 9 læst.


Når man læser 24 bøger på en måned, så går det godt nok stærkt med at få indhentet sine bogudfordringer.



Største overraskelse: Sanddrømmeren og Pigen på Klippen havde jeg ikke de store forventninger til før jeg læste dem, så dem blev jeg utrolig positiv overrasket over. Den Røde Dronning og Gallagher Girls har også været nogle meget positivt bekendtskaber.

Største skuffelse: Den Lukkede - primært fordi jeg ikke er til gys og Lost in Austen, den var sjov og finurlig men så heller ikke mere end det.
SHARE:

tirsdag den 30. juli 2013

Tapetet i august

Disse bøger har jeg planer om at grave mig ned i og være en del af i august måned. Jeg får ikke læst ligeså meget i august som jeg gjorde i juli fordi jeg har bl.a. skal på skriveferie. Men jeg håber inderligt på at jeg kan nå at læse disse: (Heldigvis er jeg allerede godt i gang med et par stykker af dem)

 
 


 

 
Jeg glæder mig inderligt til at læse dem alle hver især. Hvilke læseplaner har du til august måned?
SHARE:

mandag den 29. juli 2013

Pigen på klippen anmeldelse

Pigen på klippen

Forfatter: Lucinda Riley
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Girl on the Cliff
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbulenz


Tak til saxo.com for anmeldereksemplaret, tjek også deres facebookside ud eller køb bogen her












Pigen på klippen er en dybt bevægende historie om kærlighed og tab fra succesforfatteren bag Orkideens hemmelighed. Grania Ryan er vendt hjem til Irland med et knust hjerte i bagagen, og hun ha°ber, at samværet med hendes familie vil læge hendes sår. En dag går rundt en tur langs klipperne ved havet i nærheden af sit barndomshjem. Pludselig ser hun en lille pige, der står på en klippe helt ude ved vandet, kun iført natkjole. Grania er som hypnotiseret ved synet af den lille pige på klippen, hvis hår bliver hvirvlet rundt af vinden. Hvem er hun? Hvilke frygtelige hemmeligheder bærer hun på? Hvad Grania ikke ved er, at denne lille pige vil forandre hendes liv for evigt. 


Jeg har haft mange forskellige meninger om den her bog mens jeg læste den. Faktisk var jeg 100% sikker på at den havde jeg da regnet ud allerede fra kapitel 1. Men det havde jeg bare slet ikke. Der var et par småting der var forudsigeligt og det var det. Selve handlingen og hvad der skete overraskede mig fuldstændig. Og det er jeg virkelig forfatteren evigt taknemmelig for. Jeg er faktisk utrolig imponeret over det komplekse plot og på hvordan forfatteren kunne fortælle historien spændende og levende.

Vi følger mange forskellige personer og da jeg skulle til at starte på en ny, var det lidt en stopklods, men da jeg kom i gang var det ingen problem at skifte mellem personerne overhovedet. Alle personerne har en meget interessant del af historie at fortælle, og en unik måde at fortælle den på.

Egentligt ved jeg ikke om jeg skulle kalde historien en historisk roman eller en slægtsroman. Vi følger nemlig to familier, hvis skæbner har være viklet ind i hinandens gennem en periode på omkring 100 år. Fordi at vi følger en slægt gennem 100 år, oplever vi også mange forskellige sociale lag i bogen, og endda oplever vi efterfølgerne af anden verdenskrig. Der er desuden masser af kærlighed, sorg, fortvivlelse, håbløshed, misforståelser og alle mulige tænkelige menneskelige fejl og kvaliteter af alle arter.

Bogen er på alle tænkelige måder gennemført og gennemtænkt. Det er et fantastisk stykke forfatterhåndværk. Man er som læser underholdt hele vejen. Dog er der et par steder hvor den kan virke lidt langtrukket, men ikke noget jeg synes var så generende igen.

Jeg synes det havde været en skøn oplevelse, at følge disse familiers fantastiske historier. Og ikke mindst nød jeg at plottet tog fusen på mig. Det er så sjældent at det sker. Jeg ville ønske jeg kunne læse den for aller første gang en gang til.
SHARE:

søndag den 28. juli 2013

This Week #15


Helt privat
Ugen har været meget stille og rolig. I dag skal jeg til fødselsdag hos min niece og sidste søndag var jeg ude og se dette fantastiske slot, nemlig Rosenholm. Min forlovede og jeg har kigget lidt på hvor vi skulle holde vores forstående bryllup henne, og Rosenholm er det første sted vi har set, men vi faldt pladask for det. Nu kendte vi det jo også lidt i forvejen. Jeg har jo især altid været skudt i julekalenderen Jul på Slottet, som blev filmet på Rosenholm, men jeg elsker historie. Og det at holde bryllup i en sal hvor man kan spore sin slægt helt tilbage til opbygningen af slottet, synes jeg er ret stort. Det føles som om man er et med mange slægters historier. For mange år siden var jeg på rundvisning på slottet og så at de havde det originale billede af Leonora Christina som jeg havde skrevet opgaver om i folkeskolen. Det hang der stadig i søndags. Anyways det bliver der vi til næste år skal fejre at vi er blevet mand og kone. Det er altså helt uvirkeligt, men jeg glæder mig sindssygt meget.
Jeg kommer jo helt til at føle mig som en prinsesse på det her slot.

 
 
I øjeblikket læser jeg Et glimt af fortiden som handler om Anna fra Rosenholm, en debutroman fra Anna-Lise Hougård. Indtil videre meget positivt bekendtskab og så er det lidt sjovt at læse om slottet på dets storhedstid.
 



Ellers forsøger vi at gufle en masse jordbær inden sæsonen er ovre. Vi har også taget hul på et nyt brætspil, nemlig Civilization (er stor fan af computerspillet), og det er faktisk rigtig sjov. Jeg har fundet ud af at jeg er en god strateg. Hvilket jeg nok er blevet efter alt det bogplotning og bogplotningsanalyser. :0)




Skriveriet

Jeg har lavet det perfekte plot skema for at kunne holde styr på alt det jeg har gang i, i min historie. Det har været lidt svært at holde overblik, men med dette skema, som er inspireret af J.K. Rowlings plot ark fra Harry Potter. Hvis hun kunne holde styr på det dybe plot i Harry Potter med det ark, så tænkte jeg at jeg måtte kunne holde styr på mit også. :0)

Her er en skabelon for mit ark.



Og.. og og.. siden sidst har jeg skrevet 8000 ord, så jeg har bestilt og modtaget den første gulerod.

Wiii.. jeg synes bare den er så fin.


 




Ugens bøger


Min uges store begivenhed har jeg lavet en blog-post om, det er nemlig The Cuckoo's Calling. Jeg er desværre endnu ikke gået i gang og jeg er mange for jeg bliver nødt til at vente til jeg kommer hjem fra skriveferie. Jeg kan godt have bogen mistænkt for at sluge hele min opmærksomhed nemlig når jeg først går i gang med den.




Nyheder eller sjove links fra nettet

Neil Gaiman laver videospil

Langt informativt George R. R. Martin interview (vær opmærksom på spoilers)

Simpsons Game of Thrones

J.K. Rowling svare på et spørgsmål om The Casual Vacancy



Hvordan har jeres uge været?
SHARE:

lørdag den 27. juli 2013

Fra papir til skærm #8

Der er flere og flere bøger der efterhånden bliver lavet til film eller tv-serier, især YA bøger er i øjeblikket ret populære. Har vi ikke alle en yndlingsserie som vi ville ønske vi kunne se på det store lærred? Så løbende vil jeg kommer med en post når der er sket noget nyt. Det kunne være udgivelsesdato, plakater, nye annonceret titler, castings, trailers mv.


Der er kommet en del nyheder her i forbindelse med comic con.

Vil du også gerne have været der? San Diego? Det ville jeg frygtelig gerne, men jeg må nøjes med nogle af disse videooptagelser, af mine yndlings shows i stedet for.



Diverse nyt

Man of Steel efterfølgeren bliver Superman vs. Batman!! Wow, sker det virkelig? Det har de snakket om siden jeg var barn kan jeg huske. Men det støtter jeg hundrede procent, frem for en endnu en dårlig Superman film. Filmen er sat til at komme i biograferne i 2015. Og de har ligefrem lavet et logo for både Batman og Superman:






Filmrettighederne er nu opkøbt af Obsidian, den paranormale Lux serie af Jennifer L. Armentrout. Jeg krydser fingre for det bliver til noget, selvom jeg endnu ikke har læst bogen har jeg hørt rigtig meget positivt om den.

Selvom The Mortal Instruments: City of Bones endnu ikke har ramt biograferne, så begynder filmatiseringen af 2'eren, nemlig City of Ashes, i september.

Tom Hanks vender tilbage som Robert Langdon for filmatiseringen af Dan Browns Inferno.



Trailers

Ariel!! I Once upon a time, sæson 3, der kommer i usa til september




Jeg går ud fra mange af jer allerede har set den, men hvis ikke i har, så er den her. Den nye trailer til The Hunger Games, Catching Fire.







Plakater

Jeg er vild med den her plakat fra Saving Mr. Banks. Jeg er vild med at de har lavet Walter Disneys skygge til Mickey.




En anden poster jeg synes er fed, er den nye fra X-men. Hvor vi har ansigtet af en ung og en ældre professor X i et kryds. Jeg synes det er lavet helt fantastisk, især når man tænker på at de to skuespillere slet ikke har samme ansigtsform. Det kan man overhovedet ikke se, så det er en flot redigering. Den næste X-men film kommer i 2014.




SHARE:

fredag den 26. juli 2013

Naive hovedpersoner, ja? nej? Altid NEJ!

Jer der har fulgt mine anmeldelser noget tid, ved at jeg har virkelig svært ved naive hovedpersoner i bøger. Der har jeg prøvet at granske lidt mere i hvorfor det er, og her er noget af det jeg kom frem til.

Egentlig må forfatteren jo lave hovedpersonen præcis som de har lyst til. De kan være ufølsomme ispinde eller spade-bananer de har valgt som hovedperson, og det i sig selv kan jo være meget originalt. De har fuldstændig frit slag. Når det er sagt, så når jeg anmelder, er noget af det jeg tænker over jo selvfølgelig hvordan bogen appellere til læserne. Og der er mit udgangspunkt altid først og fremmest hvordan virker bogen på mig selv.

Hvorfor synes jeg så ikke at hovedpersonen skal være naiv? Det er nok fordi at jeg lever mig ind i hovedpersonen, og jeg kan generelt ikke rigtig lide at min intelligens niveau forringes. :0) Altså jeg synes helst hovedpersoner skal afspejle læserne. Til en hvis grænse selvfølgelig, der er aldrig en regel uden en undtagelse. Det lykkes mig bedst at komme dybt i en historie hvis jeg er dybt i en person.

Man kan jo aldrig som forfatter lave en hovedperson som passer til alles temperament, men som udgangspunkt synes jeg bare ikke de skal være tungnemme. Men jeg ved hvor svært det er når jeg selv skriver, man skal hele tiden leve sig ind i sin hovedperson og tænke, hvad ville hun tro her og her. Men det er bare så svært, fordi man ved alt som forfatter. Man ved hvad hovedpersonen kommer til at gennemgår og hvad hun helst ikke må vide. Og når der er så mange ting at tænke på som f.eks. er natten for mørk til at se dit og dat. Så er det ret nemt at bare konkludere at det vidste hovedpersonen da ikke lige hvad der foregik der. Plus man vil jo gerne lægge hints ud til læseren som hovedpersonen ikke så nemt regner ud. Så det er en meget svær balancegang.

Det er også utrolig vigtigt at forfatteren husker på ikke at gøre sin hovedperson perfekt. Helst skal de have nogle fejl. Så de er menneskelige og at man kan relatere sig til og derfor mere levende og perfekte mennesker. Så får at blive perfekte skal de ikke være perfekte. Giver det mening? :0)

Det er også fint nok alt det her med at vi skal have hints som læsere, men behøver de lave hovedpersonen dumme? Der er nemlig også et andet aspekt i det. For hvis de lavede deres hovedpersoner klogere så var plottet pludselig også mere interessant. For så er det ikke så nemt at regne ud, og det udvider måske ligefrem vores horisont. Det er i hvert fald noget jeg elsker ved bøger.

Selvfølgelig er det nogle gange nødvendig at vores hovedperson overser ting, men der skal bare være en grund til det. Hvis der ikke er det, så virker han/hun ualmindelig naiv. Vi kan alle være mere eller mindre naive i livet, måske er der ting vi ikke har lyst til at indrømme over for os selv, eller personer vi stoler på selvom vi ikke burde og inderst inde måske godt ved det. Men det er nemmere for hovedpersonen (ikke forfatteren!!) at se bort fra det pågrund af nogle omstændigheder.

Der er altid en grund til at vi mennesker gør som vi gør, og vi er som regel altid godt klar over hvad det er. Ved ikke at forklare eller vise den grund til læserne, kan det godt virke utrolig urealistisk.


Amy Adams spiller en meget naiv pige i filmen Enchanted (på dansk Fortryllet), men den holder 100% på grund af hendes opvækst. Så her handler filmen om den morsomme kontrast der opstår når to meget forskellige verdener mødes. I øvrigt hvis i ikke har set filmen, så se den, den er bare SÅ MEGA sjov. Især hvis man er Disney fan. :0) En anden ting der var godt i filmen var at Giselle så begyndte at blive noget mindre naiv som handlingen skred frem, fordi hun trods alt lærer af sine fejl. Også en meget naturlig reaktion som man nemt kan glemme som forfatter.


Andre eksempler hvor naivitet er i orden. F.eks. i A Perks of being a Wallflower. Der handler historien faktisk om, hvorfor er den dreng egentligt som han er, og det ender vi med at finde ud af i slutningen af bogen, at der faktisk er en god grund til. (Det er derfor jeg altid skal læse en bog fra start til slut, for slutningen kan altid redde hele bogen)

 

Altså hvornår er det i orden at en hovedperson er naiv

De kan have haft fokus på noget andet vigtigt og derfor overset en ting
De kan have haft en opvækst der gør at de er mere naive end andre
De kan have oplevet noget meget traumatisk (som de måske ikke engang selv kan huske) der gør at de reagere som de gør. (Det skal dog altid forklares på et eller andet tidspunkt hvorfor. Man kan ikke lave årsagen traumatisk uden at lade det være historiens drivkraft)

 

 

Hvornår er det ikke i orden

På alle tidspunkter hvor der ikke er en grund.

F.eks. ligenu har jeg lidt problemer med Gallagher Girls, som er den her spy skole. Jeg holder utrolig meget af bøgerne, jeg synes de er kanone. Dermed sagt så synes jeg det er en anelse problematisk at hovedpersonen som er vant til at skulle studere en given situation fra alle vinkler, ikke stille sig selv vigtige spørgsmål fra alle givende vinkler hele tiden. Jeg vil helst ikke spoile noget, så jeg vælger en hændelse der foregår i starten af en af bøgerne. Anyways der er et sted i en af bøgerne hvor de er nogle agenter som dukker op hvor vores hovedperson og to andre er, en pige og en dreng. De prøver at komme væk. Det lykkes så, men vores hovedperson høre deres forfølgere sige ordene fang hende. Som bogen er bygget op så stiller vores hovedperson altid situationerne op pro og cons. Men ikke i denne vigtige situation. Nej, nej. Der reagere hun overhovedet ikke som en agtens burde være trænet til at tænke. Der antager hun bare at det selvfølgelig må være hendes veninde de er efter fordi hun er datter af en vigtig mand. Vil en rigtig agent bare antage det uden at se på alle faktorene? Jeg gjorde ikke som læser, så jeg tvivler på at en agent vil. Kan den bortforklares med at hun stadig er en agent in training? Det synes jeg ikke. Især ikke fordi hun skal forestille at være den her meget meget dygtige student, plus hun med alle andre mindre situationer tænker som en agent burde, nemlig på alle mulige faktorer. Så det synes jeg var utrolig naivt. Man kan godt forstå at hendes første tanke vil være hendes veninde, men hun bliver ved med at holde opfattelsen hele vejen igennem bogen. Fra start til slut.



Så sagt på en anden måde

Naivitet der fremstår som følge af dårlig karakterhåndtering skulle forbydes. :0)


Hvordan kan i lide jeres heltinder?
SHARE:

torsdag den 25. juli 2013

Jack the Giant Slayer anmeldelse



Her den 23 juli udkom Jack the Giant Slayer på Blueray og DVD. Så den skulle vi jo helt klart se. Jack spilles af Nicholas Hoult (Warm Bodies og X-men)

'Jack the Giant Slayer' er et moderne eventyr, hvor en årelang fred mellem mennesker og giganter bliver truet, da en ung bonde (Nicolas Hoult) leder en ekspedition til giganternes rige i håbet om at finde en kidnappet prinsesse.

Filmen er Bryan Singers udgave af eventyret 'Jack og Bønnestagen'.


Jeg havde ikke de største forventninger og det var måske også godt nok. For så havde jeg først rigtig blevet skuffet. Filmen var åbenbart heller ikke god nok til at komme i biograferne herhjemme.

Det er egentlig underligt at filmen ikke var en succes. For den er fyldt med storslået fantastiske billeder, der er masser af humoristiske scener, der er kærlighed, eventyr og nervepirrende aktionøjeblikke.

 
 
På trods af denne pakke med det hele, blandet med en smule magisk festøv, så er der bare et eller andet der gør at den ikke virker. Det er der sikkert mange spekulationer om, og mit bud er nok at jeg synes den mangler noget ægte. Den er næsten alt for perfekt, så perfekt at det faktisk slet ikke holder. Selvom vi ser karakternes hjerter, så er det som om det ikke rigtig bider sig fast. Det er lidt svært at forklare, for jeg synes virkelig, at denne film burde holde 100%, men det gør den bare slet slet ikke.
 
Dog vil jeg sige at hvis man ikke har de store forventninger og bare skal se noget let med familien, så er Jack the Giant Slayer et godt bud på en eventyrsfilm. I hvert fald hvis i har set alle de andre som er noget ved.
 




Nyd filmen for det den er. Nyd de fantastiske farvestrålende storslåede scener med slotte i baggrunden og en kæmpe i forgrunden. Og fået et godt grin.



SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig