fredag den 13. oktober 2017

Caraval

OBS! Dette er ikke en anmeldelse (derfor ingen stjerne-rating), da jeg her fortæller om en bog jeg har haft indflydelse på indkøbet af til det danske marked. Meninger og holdninger er som sædvanlig mine egne, men det siger selvfølgelig også sig selv at jeg ikke vil anbefale en bog til forlaget som jeg ikke i forvejen elskede. Bogen er udgivet af Turbine forlaget og den udkommer i dag. 








Caraval

Forfatter: Stephanie Garber
Serie: Caraval #1
Originalsprog: Engelsk, Caraval
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA
Udgiver: Turbine


Caraval er fuld af kærlighed, intriger og drama: Scarlett Dragna har aldrig været andre steder end på på den lille ø Trisda, hvor hun bor med sin lillesøster og sin dominerende far. Men gennem hele sin barndom har hun længtes efter at opleve Caraval - den årlige, ugelange forestilling, hvor publikum spiller med i en dødsensfarlig leg for at finde ud af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.



Det er ikke så ofte at jeg støder på de her historier, der bare holder mig fanget fra første til sidste side. Sådan var mødet med Caraval for mig. B&U redaktøren på Turbine spurgte mig om jeg ville læse med på Caraval, mens jeg var på barsel og det ville jeg selvfølgelig gerne. Caraval var på det tidspunkt alle vegne på internettet - i fairyloot og owlcrate og jeg hørte stort set kun rosende ord om den. Og sammenligninger mellem Caraval og Night Circus igen og igen.

Jeg har aldrig læst en bog til vurdering så stærkt. Jeg blev fuldstændig fortryllet af den mystiske og magiske verden som Scarlett bliver hvirvlet ind i. Til min glæde måtte jeg give folk ret. Den mindede mig virkelig om Night Circus - dog fortalt i et lettere og mere behageligt sprog.

I Caraval er det dog ikke et omvandrende circus, men snarer en omvandrende festival med et særligt spil, der kan vinde dig lige præcis den præmie som du ønsker. Du skal bare lige løse gåden først.







Jeg var fuldstændig fortabt i historien, i karakteren og ikke mindst i kærlighedshistorien. Jeg lod mig rive med af mystikken, de flotte beskrivelser og ikke mindst så var jeg dybt forelsket i Scarletts kjole. Ja kjole. Du læste rigtig. Men jeg vil ikke spoile noget, men hvis du har læst bogen så ved du hvad jeg mener.

Men selvom der er ligheder mellem Night Circus og Caraval, så er det helt sikkert en historie som ikke ligner så mange andre. Den er ret unik og derfor går handlingen ofte helt andre veje end jeg havde forventet. Det elsker jeg når bøger gør. Især når jeg bliver positivt overrasket over resultatet.

Sømanden Julian mindede mig utrolig meget om Hook fra tv-serien Once upon a time, og det var bestemt ikke et dårligt billede at have i hovedet, under læsning. Scarlett selv var faktisk en fornøjelse at følge. (Især fordi hun ikke er så naiv - hvilket I måske fornemmer at jeg er ved at være lidt træt af i YA genren) Vi ser denne forunderlige verden gennem hendes øjne, og fordi der sker noget hele tiden er Caraval på alle måder en pageturner.






Caraval er den første bog i en duologi - altså to binds serie, og den næste bog skulle blive fortalt igennem søsteren, Donatellas (Tella) øjne, hvilket jeg personligt ser frem til, fordi hun på alle måder er en atypisk karaktér. Med hendes løssluppenhed og samtidig med ben i næsten forudser jeg virkelig et skønt eventyr.

Night Circus filmen blev ikke til noget, men filmrettighederne til Caraval blev solgt før dens udgivelse, så jeg krydser rigtig meget fingre for at den bliver til noget. Det kunne blive en virkelig storslået og flot film.

Men ja, jeg elskede den og håber at I gør det samme.






SHARE:

2 kommentarer

  1. Den er fantastisk - og sikke nogle fine, fine billeder, du har taget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Jeg havde en fest med at tage billederne. :0) Ja, den er virkelig skøn!

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig