mandag den 2. oktober 2017

Juvelen

OBS! Dette er ikke en anmeldelse (derfor ingen stjerne-rating), da jeg her fortæller om en bog jeg har haft indflydelse på indkøbet af til det danske marked. Bogen er udgivet af Turbine forlaget og den udkommer i dag.








Juvelen

Forfatter: Amy Ewing
Serie: The Lone City #1
Originalsprog: Engelsk, The Jewel
Genre: Dystopi
Målgruppe: YA
Udgiver: Turbine forlaget


Violet Lasting er født i Marsken, hvor de fattigste familier bor. Siden hun var en ung pige, er hun blevet oplært til en fremtid som rugemor for adlen. For der er kun én ting, der er vigtigere end rigdom i Juvelen – og det er afkom.Violet bliver solgt på auktion til Hertuginden af Søen og lærer hurtigt om de brutale sandheder, der ligger bag Juvelens glitrende facade: grusomheder, intriger og vold.


Juvelen er en historie om en pige placeret i en umulig situation. En pige vis liv ikke er hendes eget. Jeg kan heldigvis ikke forstille mig, hvordan det må være at være i hendes sko. Men forfatter Amy Ewing gør virkelig sit for at gøre det hele meget levende for mig. Juvelen er en del af en grusom dystopisk verden, hvor man auktionere rugemødre for de adelige.

På overfladen har disse rugere et ganske godt liv. De har fine kjoler og deres egen stuepige, men man skal ikke ret langt ned under overfladen før deres skæbne ville være den mindst fortrukne i hele den dystopiske verden.

Historien er frygtelig spændende, fordi vores hovedperson Violet Lasting er en handler. Hun er på alle måder virkelig en skøn person at følge. Hun er både flink, sød og rar - et virkelig godt menneske, men samtidig handlekraftig og frygtløs når situationen har brug for det. 







Da jeg læste Juvelen for første gang for over et år siden, havde jeg ikke forudset at den nu ved den danske udgivelsen faktisk er blevet mere højaktuel med Atwoods Handmaid's tale. Juvelen er virkelig en helt magisk blanding mellem Kiera Cass' serie Selection og Atwoods Handmaid's tale. Så hvis man kan lide enten The Selection eller The Handmaid's tale (Tjenestepigens fortælling), så kan man helt sikkert også lide Juvelen.

Det er netop kontrasten mellem de to historier der gør Juvelen så unik. Den er på den ene sidste dejlig let og behagelig og sjove at læse som The Selection, men på den anden side er den utrolig dyb og virkelig skræmmende og leder tankerne hen på The Handmaid's tale.

Helt klart et mustread! Jeg glæder mig til at høre hvad I synes.



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig