torsdag den 7. december 2017

Rejsen til SELU






Rejsen til SELU

Forfatter: Line Kyed Knudsen
Serie: Hvidt støv #3
Genre: Zombie - sci-fi
Målgruppe: Ya og opefter
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Emily og de andre kæmper for at overleve i Nationalparken. Men der er snart ikke mere mad, og jo længere de bliver, jo større er risikoen for, at zombierne finder vej til deres lejr. De er nødt til at forlade parken, og deres eneste mulighed er rumforskningscenteret SELU, hvor de håber på at finde nogle af de svar, de søger. Men rejsen mod SELU er lang og farefuld, og for at nå deres mål er de nødt til at krydse et levende hav af døde og tage kampen op mod nye og gamle fjender.


Den her serie er for vild! Det er virkelig en af de bedste danske skrevet serier til YA der er på markedet i øjeblikket.

Jeg har været spændt på den sidste bog i serien, for det er aldrig helt til at sige om en serie er fantastisk før den sidste bog er udkommet. Jeg har før set eksempler på ellers geniale serier, der er faldet til jorden med de sidste bøger (host, Divergent, host Mazerunner). Men Hvidt støv holder. Den holder hele vejen.

Spændingsniveauet er virkelig højt og jeg har tidligere sammenlignet denne bog med tv-serie The Walking Dead (men her bare spiselig til et yngre publikum) og kvalitetsmæssigt er den også fuldt på højde. Det er en virkelig god og spændende historie, der har sit eget lille tvist til sidst.

Det går ret stærkt til sidst i bind 3 og ideelt set havde jeg nok ønsket at noget af historien var puttet ind i bind 2 og resten uddybet noget mere. Men det er virkelig kun småting, for alle bøger fungerer som de er nu upåklageligt.

Jeg vil helt sikkert anbefale serien som julegave til en læsegald (eller kommende læseglad efter denne serie) pige eller dreng, for bogen er ret letlæselig og hver bog er ikke en mursten (hvilket faktisk er ret forfriskende for Line Kyed Knudsen formår stadig at opbygge en fantastisk verden og historie samtidig) så den er ret spiselig og samtidig er tempoet så højt at man sidder og bidder negle hele tiden. Og hovedpersonen Emily er ret sej og hun kan altså både læses af drenge og piger. I bogen følger vi også mange andre, så det er på ingen måde kun en pigehistorie.





SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig