søndag den 29. april 2018

Interview med Synne Kristine Eriksen



Synne Kristine Eriksen er aktuel med den bloggerroste fantasy-serie: 'De tre tyste' og du kan finde mere om hende her:

Hjemmeside: http://synnekristineeriksen.com/
Instagram: https://www.instagram.com/synnekristineeriksen/
Facebook: https://www.facebook.com/synnekristineeriksen/



Laver du meget historisk research til dine fantasyromaner?

Mine bøger svæver et eller andet sted mellem historisk fiktion, magisk realisme og fantasy. Så ja, jeg researcher, eller trækker på min viden fra min tid som historielærer.

Det er klart, at det ikke er research-tungt på samme måde, som hvis man skriver en historisk roman. Men jeg holder mig så vidt muligt til den historiske tid – tidlig vikingetid – som jeg har brugt som inspiration for menneskenes verden.

Det er ikke sikkert, at det betyder noget for mine læsere, men det betyder noget for mig. Derfor bliver høvdingehoffet i Beskytteren for eksempel holdt under en lind og ikke et kastanjetræ; Jeg så ellers for mig sådan en statelig kastanje i blomst, der lyste over mødet. Men der var ikke kastanjer i norden dengang, så det gik ikke. Det er små ting, men for mig giver det troværdighed og – et univers med personlighed, på en eller anden måde.

I klokkemagernes verden er det lidt anderledes. Der har jeg kastet nogle opfundne dyr og planter ind i den nordiske natur. Sølvsjakal, kobbereg, morgenrøde. Fordi Skoven er magisk og fremmed. Men alt det andet er der også. Birk og el og hassel. Ålekrager får lov at eksistere i samme univers som poppelsvaler; det synes jeg er lidt hyggeligt.




Hvilke type scener holder du mest af at skrive?

Jeg holder mest af at skrive de scener, hvor der er en eller anden form for intens stemning eller følelsesmæssigt crescendo. Og af en eller anden grund kan jeg bedst lide at skrive de triste og dystre kapitler.




Hvilken forfatter (eller eventuelt film) fik dig til at holde af fantasy? Eller som gav dig lysten til selv at skrive en fantasyfortælling?

De første fantasybøger, jeg helt tydeligt husker, er Narnia-serien. Jeg var fuldstændig opslugt af de bøger som barn. Jeg læste dem igen og igen. Jeg husker det som en slags forfærdelig, hjemløs kærlighed, og jeg husker virkelig intenst at ønske, at verden var som Narnia i stedet for som Tommerup. Det gav så god mening for mig, at dyrene kunne tale. Der var smukt og rigtigt i Narnia. Besjælingen af naturen, dryader, najader, det hele talte til mig. Jeg kunne græde over Narnia, over at det ikke var virkeligt og at jeg ikke kunne komme dertil.

Første gang, jeg som voksen samlede en af bøgerne op og bladrede lidt i den, kunne jeg mærke, hvordan ordene opstod i mit hoved, brøkdele af et sekund før jeg læste dem. Jeg kunne simpelthen næsten bøgerne udenad.

Senere læste jeg selvfølgelig Ringenes Herre, og den blev min voksen-fantasy-forelskelse.

Af nyere fantasy holder jeg af Jonathan Strange & Mr Norrell og A Song of Ice and Fire. Med alderen er jeg kommet til at synes, at en del fantasy bliver lidt forudsigeligt og klippet efter samme skabelon, men sådan havde jeg det ikke med de to.




Hvad er det der gør fantasy genren god efter din mening?

Det er en genre, der handler om at længes. Væk fra hverdagen, mod noget andet og ... mere. Den længsel er svær at sætte ord på, men jeg tror, mange mennesker har den. Jeg synes, fantasy giver den længsel et hjem. Et sted at være.

Jeg kan også godt lide, at abstrakte begreber ofte får fysisk form i fantasy. Magt kan blive til en ring, der korrumperer bæreren. Dårlig samvittighed kan blive til et monster, der kommer om natten.
Man kan læse De Tre Tyste som en historie med nogle magiske klokker i, eller man kan se klokkerne som metaforer for noget andet. Det er jo ikke tilfældigt, at eventyret begynder med, at en forældreløs dreng mister en klokke, der hedder Beskytteren. Bøgerne er på en måde én lang historie om en sorgproces, og klokkerne symboliserer hver deres del af processen. Men det har været vigtigt for mig, at det ikke var det, der var det centrale. Symbolikken måtte ikke være for tung eller stå i vejen for historien. For ganske vist har jeg noget på hjerte, men i sidste ende er det eventyret, der er det vigtige. Det at få lov til at befinde sig i en anden verden, som er smukkere og sjovere og mere spændende og mere vemodig og bare MERE end den verden, vi befinder os i til daglig. Et hjem for længslen.




Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?


Jeg har det problem, at jeg synes, at negative udsagn lyder mere sande og indsigtsfulde end positive udsagn. Kynikere, de lyder altid lidt skarpere end os andre, ikke? ”Alle vil være forfattere, det er så tidstypisk.” ”Forlagene læser ikke engang de manuskripter, de får tilsendt.” Den slags. Jeg kunne ikke skrive en bog færdig, før det gik op for mig, at kynikere og pessimister ikke er klogere end andre mennesker. Heldigvis har jeg giftet mig med en optimist. Som i ukuelig. Jeg ved ikke helt, hvordan det gik til, men jeg er vældig glad for det.




Hvad er du mest passioneret omkring i din skriveproces?


Måske er det, når plottet begynder at vise sig for mig. Der sker på et tidspunkt et eller andet næsten magisk, hvor ting, jeg har skrevet uden at ane hvorfor jeg skrev det, pludselig viser sig at være vigtige og passe ind i et eller andet langt senere i historien. Så kan jeg godt blive sådan ret agiteret og begynde at skrive eller tale meget hurtigt. Det kommer i ryk.
Meget af plottet i De Tre Tyste er opstået på den måde. I et af de allerførste udkast skrev jeg sætningen ”I sneen under elmetræet.” Jeg vidste ikke, hvorfor jeg skrev den. Men den sætning er blevet min ledetråd. På en måde rummer den hele historien.





Hvad er dit bedste skrivetip?

Jeg ved ikke, hvad der fungerer for andre, men for mig er det vigtigt at skrive noget, der kommer fra mig. Hvis jeg begynder at tænke i målgrupper og salg og trends i tiden, eller på hvad andre forfattere kan og gør, så dør min skrivelyst. Mine historier er nødt til bare at være mine. (Ikke sådan forstået, at det er min egen personlige historie; det interesserer mig slet ikke at skrive om mig selv). Jeg ved ikke, om det kan kaldes et tip, men det er i hvert fald vigtigt i min egen skriveproces.





Hvad arbejder du på nu?


Jeg arbejder på tredje bind af De Tre Tyste. Det er svært. Selv om hvert bind i serien har sin egen historie, så er det jo alligevel nu, den rigtige slutning kommer. Jeg har lidt uro i kroppen omkring projektet. Jeg ved jo godt, hvor det skal ende, men kan jeg nu få det hele til at gå op?

Jeg pusler også med andre historier, men jeg har det bedst med at holde dem for mig selv, indtil det for alvor begynder at tage form. Det kunne godt blive noget med skibe. Ja, en dag skriver jeg nok en bog om et skib.




5 hurtige favoritter...


Favorit sted at læse?
I gyngestolen.
Favorit sted at skrive? Ved skrivebordet.
Favorit bog? Ringenes Herre.
Favorit forfatter? Sådan en har jeg ikke. Jeg har mere yndlingsbøger end jeg har yndlingsforfattere.
Favorit genre? Det har jeg heller ikke. Jeg læser ret bredt. Men historiske romaner, fantasy og science fiction er i hvert fald noget af det, jeg gerne læser. Jeg læser for eksempel sjældent krimi, men hvis den er pakket ind i noget historisk, kan jeg alligevel godt finde på det.

SHARE:

fredag den 27. april 2018

Sensitiv mor









Sensitiv mor - Find dine styrker og forstå dig selv

Forfatter: Stinemaria Mollie Jensen
Genre: Fagbog
Målgruppe: Mødre
Udgiver: Arnonsen


I bogen får du kærlige råd og værktøjer til bedre at håndtere din hverdag og dit følelsesliv. Bogen viser dig, hvordan sensitivitet kan tilføre uanede mængder kærlighed, omsorg og overskud, når du også er opmærksom på at passe på dig selv og nære dine egne behov. Når du gør det, får du nemlig det overskud og den energi, det kan kræve at have en familie og være i den som sensitiv. 


Jeg må hellere starte ud med at sige, at jeg er 'særlig' sensitiv og det vil sige, at jeg hurtigt bliver over- eller understimuleret. Jeg reagerer mere på sanser og generelt lægger jeg mere mærke til alle mulige underlige og ligegyldige detaljer, som min hjerne så bruger en masse krudt på og tapper alt mit energi. Så jeg søger indimellem alt det viden jeg kan om det, for at kunne finde ud af at navigere rundt i det. Og jeg tænkte, hey, lige en bog for mig den her, for jeg var lige blevet mor og det sensitivitet var ved at drive mig til vanvid. 

Stinemarie er rigtig god til at formidle omkring emnet 'særlig sensitiv', eller 'sensitiv' som hun vælger at kalde det igennem bogen. Hun gør det ikke til den her store diagnose, som jeg synes mange har for vane. Det er som om det er lidt hipt at sige at man er sensitiv - det synes jeg personligt ikke det er. Jeg ville tværtimod ønske at jeg kunne slippe for at samle alt info op og hive stikket i en dag bare for at komme mig over en begivenhed. Sinemarie kommer godt omkring både hvad sensitivitet er, hvor forskelligt det er, hvordan man lever med det og ikke mindst de positive sider ved det. (Et kapitel jeg godt kunne bruge at læse en ekstra gang, da jeg har svært ved at se den positive side ved det). Igennem bogen krydre hun det med cases skrevet af andre sensitive, hvilket er rigtig, rigtig godt, da vi så får en lidt bredere vinkel omkring sensitiviteten.

Bogen mangler dog kraftigt et afsnit omkring småbørn og f.eks. barsel. Det er selvfølgelig også lige der jeg stod da jeg læste den, men det er nok 'tror jeg' det tidspunkt ens sensitivitet står sin største prøve. Mødet med et lille nyt menneske man skal forholde sig til. Udmattelse der gør at man har svært ved at filtrerer babys følelser og sine egne. Det tæller meget ned for mit vedkommende at det ikke var med i bogen.

Det bedste ved bogen var den info jeg ikke har læst i de andre særligt sensitive bøger jeg har læst, nemlig afsnittet omkring nervesystemet og hvordan det bliver påvirket. Og det synes jeg selvfølgelig var et alt for kort afsnit. Men det var bare GULD for mig. Det var lige den information jeg stod og havde brug for.


SHARE:

onsdag den 25. april 2018

Half Lost





Half Lost
Forfatter: Sally Green
Serie: The Half Bad  trilogy #3
Genre: Hekse - fantasy
Målgruppe: YA


Hele bogserien fås på dansk, udgivet ved forlaget Carlsen


This is the final battle.

Set in modern-day Europe, the final book in the Half Bad trilogy is more than a story about witches. It’s a heart-achingly visceral look at survival and exploitation, the nature of good and evil, and the risks we take for love



’Half Lost’ – konklusionen på ’The Half Bad trilogy’ - var på en gang tilfredsstillende og samtidig så gav den ikke rigtig serien noget ekstra. ’Half Lost’ var mest af alt en række begivenheder der var nødvendige for at fortælle historien færdig. Selve tematikken omkring de gode og de onde var egentlig udspillet inden ’Half Lost’ og serien slutter derfor ikke med en fin lille sløjfe på det budskab. Hvilket er lidt synd.

I bund og grund synes jeg det var super ærgerligt at ’Half Lost’ ikke var længere, for jeg nød at læse om antihelten Nathan og alle hans evner og om alle de skønne bipersoner vi har lært at kende gennem historien. Og ja så ville jeg rigtig gerne have haft mere omkring tematikken.

Når det er sagt så har jeg virkelig nydt ’The Half Bad’ trilogien og det var rart endelig at få slutningen. Det var en rigtig god og passende slutning på en skøn og anderledes serie om hekse og alle gråzonerne mellem det gode og det onde.


 
SHARE:

mandag den 23. april 2018

Strengt fortroligt







Strengt fortroligt

Forfatter: Karen Cleveland
Originalsprog: Engelsk, Need to know
Genre: Spændingsroman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Hr. Ferdinand

Tak til Hr. Ferdinand/Politikens forlag for anmeldereksemplaret



Vivian Miller får som dedikeret CIA-agent til opgave at afdække en række sovende russiske spionceller i USA. Hun er godt på vej til en hårdt eftertragtet forfremmelse på baggrund af et banebrydende software, som hun har udviklet. Et system, der kan identificere og afsløre russiske agenter, som lever tilsyneladende helt almindelige forstadsliv.



'Strengt fortroligt' var en utrolig positiv overraskelse. Den greb mig fra første side og spændingsniveauet var højt hele vejen igennem bogen. Jeg kunne nærmest ikke ligge bogen fra mig.

Karen Cleveland skriver en medrivende historie om den kvindelig CIA-agent Vivian Miller, og vi følger både hendes familieliv og arbejdsliv. Jeg elsker at forfatteren ikke har gjort Vivian til en bold der bliver kastet frem og tilbage, men at hun faktisk, meget af tiden, er en effektiv medspiller til handlingen.

Plottet var godt gennemtænkt og forfatteren holdte mig i gang med at gætte gennem hele bogen. Og fik mig ikke mindst til at bladre siderne med nerverne uden på tøjet. Nogle ting havde jeg regnet ud, men noget kom også bag på mig. Uden at sige for meget vil jeg sige, at jeg ville ønske at forfatteren havde givet os en anden slutning - ikke fordi jeg ikke kunne lide den, og den gav også ganske fint mening, men jeg følte mest af alt at der manglede et eller andet. Bogen føles ikke sådan rigtig færdig og jeg måtte ind og undersøge om der kom et bind 2. Og det tror jeg umiddelbart ikke der gør.

'Strengt fortroligt' var virkelig god underholdning og jeg nød virkelig at læse den og jeg ser helt sikkert frem til mere fra Karen Cleveland - der oveni købet selv, tidligere, har arbejdet som agent.  




SHARE:

lørdag den 21. april 2018

Bøger fået siden sidst #36 - marts






Denne gang undlod jeg at lave en youtube video over de bøger jeg fik i marts, mest fordi jeg gerne ikke vil være bagefter længere. Men jeg har også erfaret at nogle af jer helst vil have disse indlæg på denne måde og andre igen elsker videoerne. Så det er jeg rigtig glad for. Tak for det. Jeg tror jeg fremadrettet lidt gør som jeg indtil nu har gjort og mixe det.

Her er hvad jeg har fået i marts:





Plusbog var så fantastiske at sende mig en overraskelsespakke med disse to skønne bøger, fordi jeg fremadrettet er med i deres bofblogger dbba panel, sammen med en række andre super seje bogbloggere.




The Toymakers er et anmeldereksemplar fra Plusbog - og den var virkelig helt fortryllende læsning. Læs min anmeldelse her 





Alias Grace var et anmeldereksemplar fra Bog og ide, og den var på mange måder utrolig barsk men samtidig rigtig god læsning. Læs min anmeldelse af den her








Fra Lindhardt og Ringhof modtog jeg Jeffrey Archers fjerde bind i Clifton Krøniken - Pas på hvad du ønsker dig. Anmeldelse her




Mysteriet på Asthall Manor har jeg fået til anmeldelse af Politikens forlag og var virkelig hyggelig Downton Abbey agtig læsning. Læs min anmeldelse her





Fra arbejdet har jeg disse med hjem. Ægte glutenfri og Det sidste skridt har jeg designet - både indmad og omslag. 'Her går solen aldrig ned' er en gave fra forfatteren af Det sidste skridt, som tak for arbejdet. <3 







Disse tre bøger er bøger jeg har designet forsider til for Turbine forlaget.





Sidst men ikke mindst denne fine finurlige bog som jeg fik med hjem fra arbejdet. Ikke fordi jeg har lavet noget på den, men fordi jeg knuselsker Joëlle Tourlonias' illustrationer. De er simpelthen så smukke. 



SHARE:

fredag den 20. april 2018

Små påsatte brande







Små påsatte brande

Forfatter: Celeste Ng
Originalsprog: Engelsk, Little Fires Everywhere
Målgruppe: Voksne
Genre: Realisme
Udgiver: Politikens forlag / Hr. Ferdinand

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret



I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne.


Åh, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. 'Små påsatte brande' udkom i går og jeg er lige blevet færdig med at læse den og jeg finder den fuldstændig og helt aldeles brilliant. Og af så mange forskellige årsager, at det er lidt svært for mig at samle trådene, for historien tog mig med på en rejse fyldt med opdagelser og følelser. Ng beskriver sine personer, så ægte at jeg føler at jeg kender dem og ikke nok med det så føler jeg faktisk med dem alle. Der er ikke nogen der er decideret 'the bad' guy, alle har en grund til at gøre det som de gør, på godt og ondt.

I starten af bogen fik jeg associationer til Jane Austens forfatterskab, og det er helt sikkert fordi jeg lige havde læst Austen inden jeg gik i gang med denne, at jeg kunne begynde at se ligheder. Men ikke desto mindre så følte jeg lidt, at jeg var landet i en moderne Austen historie. For historien starter ud med Celeste Ngs beskrivelser af det her lille samfund - på godt og ondt. Meget lig den måde Austen fortalte om sine personer. Det var helt sikkert det der drev mig ind i historien til at starte med. Men undervejs fandt jeg også utrolig mange forskellige lag.

Ikke nok med de komplekse karakterer, der danner en karakterdreven historie, så får vi også en form for et plot - og sikke et genialt plot. Små helt tilfælde hændelser begået af forskellige personer - enten af egoistiske årsager eller andre for dem personlige årsager - rammer hinanden og former til sidst et udfald. Efter man har læst bogen kan man nærmest trække en snor og se at hvis en af tingene ikke var sket, så var udfaldet heller ikke sket. Og det finder jeg virkelig imponerende. Jeg er dybt imponeret over Celeste Ngs måde at fortælle en historie på og med den her bog er jeg blevet instant-fan.

Jeg var virkelig opslugt under læsning og hvis jeg skal forsøge at sætte ord på hvad historien handler om og hvilke budskaber den rummer, så må jeg sige at den i høj grad handler om mennesker. Ng viser os gennem historien utrolig mange forskellige nuancer af moderskab, men andre store budskaber som raceproblematik og venskaber får vi også vævet ind mellem linjerne. Jeg kan virkelig kun anbefale den her bog til skyerne.











SHARE:

tirsdag den 17. april 2018

The Jane Austen Project







The Jane Austen Project

Forfatter: Kathleen A. Flynn
Selvstændig bind
Genre: Tidsrejse Jane Austen fanfiction
Målgruppe: Voksne


Bogen fås ikke på dansk


England, 1815: Two travelers—Rachel Katzman and Liam Finucane—arrive in a field, disheveled and weighed down with hidden money. They are not what they seem, but colleagues from a technologically advanced future, posing as a doctor and his spinster sister. While Rachel and Liam aren’t the first team of time travelers, their mission is the most audacious yet: meet, befriend, and steal from Jane Austen.


Hvor skal jeg begynde? The Jane Austen Project lød godt på papiret. En historie om at rejse tilbage i tiden og finde et glemt manuscript af Jane Austens. Hvor to 'agenter' bliver sendt afsted for at finde ud af hvor den er, forsøge at redde de i sin tid brændte breve og derigennem møde Jane Austen.

Forfatteren ved uden tvivl meget om Jane Austen og hendes forfatterskab og har mange teorier omkring hvad der er sket. Men mange af disse teorier er jeg langt fra enige I og derfor finder jeg ikke rigtig noget nyt i hendes betragtninger. Ej heller er denne bog en særlig vellykket eller god Jane Austen fanfiction og den fejler da fuldstændig som en tidrejsefortælling.

Potentialet var der virkelig. Det kunne have været en fantastiske historie, men handlingen giver ingen mening og konklusionerne er lidt mystiske og lidt for langt ude. Ja, som sagt vil jeg ikke anbefale den hverken som fanfiction eller som tidsrejsehistorie, så hvad er der tilbage? En bog hvis udgivelsesgrundlag måske er en smule tyndt?





SHARE:

søndag den 15. april 2018

Bloggere jeg følger #1 - top 4 engelsksprogede blogs


Jeg har længe gået og overvejet den her blogpost for jeg ved ikke om den er så relevant for jer, da de bloggere jeg vil vise i dag ikke er bogbloggere. Men igen, jeg ville nok aldrig have tøvet med at lave et magasin-indlæg, og for mig er bloggere efterhånden overtaget behovet for magasiner. Så jeg besluttede mig for at gøre det alligevel.

Jeg følger primært tre forskellige type bloggere - bogbloggere, madbloggere og livsstilsbloggere (herunder også mode-bloggere) - og det er den sidste kategori jeg vil vise jer i dag. Jeg har valgt at vise dem ud som jeg historisk set har fulgt mest og hvis blogposts jeg nok læser oftest i øjeblikket. Jeg har også overvejet at vise jer de danske bogbloggere jeg følger mest, men kan ikke helt beslutte mig for om det er en god ide, for det er jo min egen 'branche' og derfor synes jeg hurtigt det kan gå hen og blive lidt 'sticky' når man vælger at vise nogle frem for andre osv. Det bryder jeg mig ikke så meget om når det er mine kollegaer - for selvfølgelig er der nogen jeg følger mere end andre, men det betyder ikke at de andre gør et dårligere arbejde. Og jeg vil rigtig gerne lave en blogpost der vil vise det helt rigtige billede, og ikke en hvor der skal tages hensyn. Men hvis I skulle være interesseret i det eller i at høre om flere andre bloggere jeg følger eller om madbloggerne eller om de få forfatter jeg følger (de er efterhånden ret få - engang var de bedre til det med at blogge), så smid mig en kommentar.

Det er allerede ved at blive et alt for lang indlæg, så i dag vil jeg vise jer fire engelsksprogede blogs som jeg følger mest. Disse fire internationale blogs er faktisk - sjovt nok - også en kombination af hvilken tøjstil jeg godt kan lide. Men jeg følger dem bestemt også fordi de er interessante mennesker. Og det er nok ikke et tilfælde at de tre af dem bor i England - nær London. :0) Min yndlingsby!




http://www.thelondoner.me/

Jeg elsker at følger The Londoner - fordi det er en blanding af alt jeg elsker. Mad, rejser, kulturoplevelser, livsnyderi og hendes stil. Min Among Fairy Tales blog var helt klart meget inspireret af The Londoner, da der er masser af billeder og ikke så meget tekst og den kombination kan jeg godt lide. Jeg følger også Rosie på instagram - og yay, hun er lige blevet forlovet, så måske vi får flere bryllupsforberedelser at se. Hun er bosat i hjertet af London og jeg elsker når hun laver indlæg fra Londons restauranter og oplevelser.






https://www.fleurdeforce.com/

Fleur er fantastisk - jeg har ikke misset en eneste af hendes videoer på youtube siden jeg gik i gang med at følge hende. Jeg elsker hendes vlog-måneder hvor hun viser hendes hverdag, sådan bagom kameraet - hvilket giver et mere varieret billede af hende også, så man får livstilsviben og ikke bare mode, stil, make-up og hudpleje - hvilket hun også gør helt fantastisk. Og jeg ville ønske at jeg havde opdaget hendes bridedeforce videoer, da de ville have været guldværd da jeg planlagde mit eget bryllup. Fleur er også britte og bor ikke så langt fra London.





http://pinkpeonies.com/

Pink Peonies er et forholdsvis nyere bekendtskab. Rachel er bosat i Utah, USA og blogger mest om tøjstil. Og på snapchat og instagram stories er hun meget aktiv med hverdagens kaos med to små børn under to år. Hun har også sin helt eget tøjmærke, som jeg rigtig godt kan lide. Det er meget enkelt og romantisk. En af hendes kjoler havde jeg på til min søns barnedåb, og hvis ikke det havde været så besværligt at bestille tøj hjem (det skal nemlig igennem shop usa), så havde jeg helt sikkert købt meget mere. Så det er nok godt nok i virkeligheden. ;0) Hendes blog er meget mere distanceret end de to The Londoner og Fleurs, og derfor ser jeg heller ikke altid alle Rachels blogsposts. Jeg følger hende helt sikkert mest for hendes tøjstil.






http://www.missvictoryviolet.com/

Miss Victory Violet er New Zealænder som er bosat i London. Violet repræsenterer den del af mig der elsker pin-up stil. Violet er det all the way, jeg er det selv kun i en meget lille grad, men jeg synes det er vanvittig hyggeligt at følge hende og blive inspireret til mere af den stil. Hun laver også indimellem London kultur indlæg og jeg har et par barer jeg skal over og besøge næste gang skrevet ned. Jeg elsker når hun en sjælden gang imellem laver youtube make-up videoer. De er så hyggelige. Og jeg elsker hendes smag i kjoler. Jeg følger hende også på instagram og instagram stories.






SHARE:

fredag den 13. april 2018

Bøger fået siden sidst #35 - februar - vlog udgave




Så blev det tid til endnu (en forsinket) book haul. Disse bøger har jeg fået ind af døren i februar måned. I videoen snakker jeg lidt om jeg skulle begynde at lave nogle andre videoer end book hauls og bare vise dem med billeder eller alternativt vise dem på instagram i stedet. Lad mig endelig vide hvis I synes det er en dårlig ide - jeg har ikke bestemt noget endeligt endnu.

Andre type videoer kunne f.eks. indeholde top 10 ting - f.eks. mine top 10 kærlighedshistorier, feministbøger, bogforsider, yndlingsbøger generelt, high fantasy bøger osv. Eller jeg kunne vise de bøger jeg har flest forskellige udgaver af. Eller andre anbefalinger f.eks. efter genre, fantasy, kogebøger, spændingsromaner, mv. Eller måske bare nogle snakke bøger om litteratur sådan generelt. Lad mig endelig vide hvis det er noget I kunne tænke jer frem for bookhauls, eller fortæl mig endelig også hvis I bare aller helst vil beholde bookhauls.

Men her har I min februar bookhaul med masser af skønne bøger i:






I videoen siger jeg i øvrigt at jeg når denne video kommer op nok har anmeldt bogen 'Strengt fortroligt' og da jeg sad og redigerede blev jeg opmærksom på at jeg faktisk endnu ikke har fået læst bogen, så jeg gik i gang med den med det samme og indtil videre er den super spændende. Så selvom det ikke er rigtig at den er anmeldt, så bliver den det i hvert fald snart.
SHARE:

torsdag den 12. april 2018

Mitfordmordene







Mitfordmordene. Første bog, Mysteriet på Asthall Manor

Forfatter: Jessica Fellowes
Serie: Mitfordmordene #1
Originalsprog: Engelsk, The Mitford Murders
Genre: Mysterium, historisk 
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Året er 1920 og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, en by, der er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrigs rædsler. Louisas redning bliver en ansættelse hos familien Mitford på Asthall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitfordsøstre får hun adgang til en helt ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, der elsker detektivhistorier og brænder for at opleve verden uden for godset.


Mitfordmordene bygger på virkelige personer, men selve handlingen er ren fiktion. Det drejer sig om familien Mitford og Florence Nightingale Shore - de har alle eksisteret og mordet på Florence Nightingale Shore er også sandt, men man har aldrig fået opklaret hvem der i sin tid slog hende ihjel og hvorfor. Denne bog fortæller en fiktiv historie om hvad der er sket. 

Forfatteren Jessica Fellowes er niece af Julian Fellowes, der i 2016 udkom på dansk med Belgravia. For mit vedkommende så når Jessica Fellowes ikke helt sin onkel. Men jeg var midlertidig rigtig godt underholdt alligevel - men jeg elsker også at læse om England, og 1920'erne. Og så elsker jeg altid et godt mysterium, særligt af den her karaktér hvor mordet ikke er bloddryppende.

Karakterne virkede godt udviklet og deres egen - dog ville det have klædt serien helt vildt hvis kvinderne havde haft mere ryggrad. Selve historien var generelt meget hyggeligt, det er en lidt langsommelig historie, så det er som sådan ikke en spændingsroman trods mordhistorien.

Man kan godt mærke at Jessica Fellowes tidligere har skrevet til Downton Abbey, stemningen føles meget den samme og det er meget tydeligt i hendes efternote at hun har meget fokus på at være historiske korrekt omkring mennesker. Ligesom med Downton Abbey tager denne bog på samme måde udgangspunkt i en familie og dets medlemmer. Det er nok også årsagen til at jeg ikke får en historie med så meget kvindeligt ryggrad, for det var der måske nok ikke så meget af på det tidspunkt i historien.

Dette var første bind i en serie som følger familie Mitford og det bliver spændende at se hvor Jessica Fellowes tager os hen i de næste bind.






SHARE:

tirsdag den 10. april 2018

Det dybe vand






Det dybe vand

Forfatter: Paula Hawkins
Originalsprog: Engelsk, Into the Water
Genre: Thriller
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


I de sidste dage før sin død, ringede Nel Abbott konstant til sin søster. Men Jules tog ikke telefonen. Hun ignorerede sin storesøsters råb om hjælp.Nu er Nel død. De siger, at hun sprang i vandet. Og Jules er blevet hevet tilbage til den lille flække, Beckford, hvor hun havde svoret aldrig at sætte sine ben igen. Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte teenagedatter.


Jeg fik aldrig læst Paula Hawkins første bog 'Kvinden i toget' - den har jeg stadig til gode. Jeg har dog set filmen, men jeg forudså slutningen, så det ærgrer mig selvfølgelig at jeg ikke havde læst bogen i stedet, for der tror jeg nemmere jeg kunne være blevet snydt. Jeg ved ikke helt om jeg synes slutningen gav mening her, i hvert fald ikke på samme måde som 'Kvinden i toget', og den er heller ikke helt så god som den, men en ting er sikkert og det er at Paula Hawkins er en fantastisk historiefortæller. 

I 'Det dybe vand' følger vi flere forskellige synsvinkler, mens mysteriet udfolder sig. Det fungerede faktisk rigtig fint, jeg havde dog fortrukket færre og mere dybdegående, men det fungerer. Og det lykkes Paula Hawkins at sammensætte en sammenhængende historie ud af mange forskellige retninger mens vi hopper frem og tilbage mellem synsvinkler og tid og sted og der bliver bundet nogle fine historiefortællende sløjfer her og der. Samt nogle gode betragtninger. 

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg dykker ned i Paula Hawkins forfatterskab, for man kan virkelig mærke at hun har noget at byde på. 






SHARE:

søndag den 8. april 2018

Interview med Line Lybecker






Line Lybecker har forfattet 'Mere end veninder' og 'Historien om en dreng', men derudover driver hun sammen med en anden forlaget Ulven og Uglen. Du kan læse mere om hende og hendes bøger her www.LineLybecker.dk og finde hende på instagram her: www.instagram.com/linelybecker



Du har både foreningsarbejde, og så er du forlægger og derudover skriver du stadig på dine bøger, hvordan får du tingene til at gå på? Er du god til at planlægge?


Jeg har en tendens til at involvere mig i alt for mange projekter på samme tid. Sådan har jeg haft det siden jeg var teenager, men det har desværre ikke gjort mig bedre til at planlægge og prioritere. Måske er det fordi jeg er så evigt optimist; jeg bliver ved med at tro at jeg kan nå det hele. I praksis betyder det at jeg som regel har en arbejdsdag på 10 timer, og ofte arbejder jeg også i weekenden og om aftnerne, men det har jeg efterhånden fået begrænset en del da jeg tidligere har været ramt af stress, og det ønsker jeg ikke at blive igen. Heldigvis er det meste af mit arbejde rigtig sjovt og spændende, og både i Dansk Forfatterforening hvor jeg frem til slutningen af februar var konstitueret formand for BU-gruppen (gruppen af forfattere og illustratorer af børne- og ungdomslitteratur) og hos Ulven og Uglen hvor jeg er direktør og medejer, arbejder jeg sammen med nogle dejlige mennesker. Jeg tjener ikke særlig meget på nogen af mine jobs, men for mig er det lysten der bærer; så længe jeg har det sjovt og elsker mit arbejde, så gør det ikke noget at pengene og fritiden er begrænset. I virkeligheden er mit arbejde jo langt hen ad vejen også min hobby :)




Kan du beskrive din skrivearbejdsgang, sådan helt konkret? (Skriver du fast hver dag? Skriver du bedst om aftenen? Skriver du bedst i hånden?)

Som selvstændig - uanset branche, tror jeg - er det meget sjældent at man har helt ens arbejdsdage, men jeg tilstræber en vis rutine og forsøger at holde første time af min arbejdsdag fri til mine egne skriveprojekter. Nogle gange redigerer jeg også, men det kommer selvfølgelig an på hvor langt jeg er i processen. Jeg kan dog godt lide at starte dagen kreativt, så hvis der skal redigeres, prøver jeg at lægge det senere på dagen og holde morgenen fri til ren skrivning. I ferier og andre perioder hvor der er tid til det, skriver jeg også om aftenen eller på andre tidspunkter.

Jeg skriver altid på computer hvis jeg kan komme af sted med det. Jeg har også en notesbog som jeg skriver ideer eller scener ned i hvis jeg fx sidder i toget eller af anden årsag ikke kan komme til en computer, men det tager tid at skrive ind efterfølgende da min skrift ofte er så hurtig at jeg har svært ved at læse den.




Hvor meget betyder det for dig at dine bøger har et vigtigt budskab?
Jeg skriver fordi jeg kan lide at skrive, og fordi jeg selv har et behov for at skrive pågældende historie. Jeg tænker sjældent over et eventuelt budskab i historien før jeg er godt inde i den, men måske hænger budskab ofte sammen med motivation. Min fjerde ungdomsbog som jeg så småt er gået i gang med, handler om en dreng som pludselig får ansvaret for sin demente farfar. Min lyst og mit behov for at skrive den opstod da jeg selv stod med ansvaret for min demente mormor. Hun døde sidste år, og jeg har efterfølgende haft brug for at bearbejde oplevelsen. Samtidig vidste jeg næsten ingenting om demens før jeg havde det så tæt inde på livet, og jeg tror at rigtig mange unge (og voksne) ikke aner hvad demens i virkeligheden er for en størrelse. Det vil jeg gerne hjælpe dem med at forstå.





Hvad er du mest passioneret over ved at skrive?

Det bedste ved at skrive er alle de fantastiske personer man får muligheden for at møde og følge. Jeg har grædt og grint med de fleste af mine personer. Jeg elsker at jeg kan opleve deres liv og lære af deres valg. Og når så jeg får at vide fra en læser at han eller hun har følt det samme ved bogen som jeg gjorde da jeg skrev den, det er fedt.




Hvad er det værste ved at være forfatter?

Objektivt set må det værste ved forfatterlivet være økonomien. Timelønnen er ret elendig, men som jeg nævnte tidligere, så gør det ikke så meget når bare jeg får lov til at lave noget jeg kan lide. For mig personligt er det værste måske angsten for at skrive noget forkert og på en eller anden måde ramme ved siden af målet. Skrivning er personligt, og jeg skriver hvad jeg har lyst til, men jeg kan godt mærke at nu hvor jeg har fået to bøger ud, og særligt nummer 2, Historien om en dreng, er blevet taget så godt imod, så lægger det et vist pres på mig: Hvad nu hvis den næste ikke er lige så god? Hvad nu hvis jeg aldrig igen kommer til at skrive noget der er lige så godt? Hvad nu hvis læserne fokuserer på noget andet end jeg gjorde, og derfor ikke forstår bogen? Jeg tror det er tanker som de fleste forfattere går med uanset hvor mange bøger de har bag sig, og jeg ved at ikke hver bog vil være bedre end den forrige, men det gør stadig ondt når nogen siger at de ikke kan lide det jeg har skrevet. Med det sagt er jeg dog stor fan af ærlige anmeldere; hvis alting bliver rost til skyerne, så mister kritikeren sin troværdighed.




Hvad er dit bedste skrivetip?

SKRIV! Just fucking do it. Måske er det lort, måske er din hjerne helt tom. Det er lige meget; bare sæt dig ned og skriv. Langsomt bliver du bedre, og på et tidspunkt har du noget som både du og læserne kan være tilfredse med. Tag imod kritik, og lad være med at tro at du selv har alle svarene for det har du ikke. Lyt til betalæsere og redaktører. Tag ved lære af afslag, og bliv ved med at skrive :)







5 hurtige:

Favorit...



...Sted at læse?


Min sofa.



...Sted at skrive?

Min fars sommerhus sammen med Nicole Boyle Rødtnes (ja, hun er en del af lokationen; det fungerer ikke lige så godt uden hende).



...Bog?

Den er svær fordi det er ved at være en del år siden jeg læste regelmæssigt. Hesten og drengen af C.S. Lewis er måske en favorit. Den – og resten af Narnia-bøgerne har jeg i hvert fald læst en del gang.


...Forfatter?

Igen en svær en. Jeg tror jeg holder fast ved C.S. Lewis.



...Genre?

Fantasy. Og romance – gerne kombineret.








SHARE:

fredag den 6. april 2018

Farvel marts, goddag april





Det lavede jeg i marts:

Kom jeg ikke til Bologna international book fair som ellers var planlagt. Lort! Lort og lort.

Jeg missede faktisk også et par andre arrangementer, blandt andet et hos Arnold Busck i Aarhus med Gyldendal ung og deres udenlandske forfatter, Sebastien de Castell.

Har jeg fået mig en pakketyv - altså en person nær min bopæl der stjæler pakker fra DAO (fordi de er de eneste der hænger dem på døren)

Men der skete heldigvis også et par positive ting i marts, som at jeg f.eks. gæstebloggede hos plusbog her og indlægget har været delt 30 gange. YAY!

Og jeg har omrokeret lidt i biblotektet og besluttet at smide de bøger jeg aldrig får anmeldt væk fra mit bibliotek. Guderne skal vide at jeg har rigeligt købte bøger til at fylde mit hjemmebibliotek, så det duer ikke at anmeldereksemplarer som jeg har fået sent fra forlag i gave fylder det hele. Så jeg har været i gang med en slags forårsrengøring i mine bøger, og det er på tide at få luet lidt ud i det. 







Det ser jeg frem til i april:

Til ikke at være syg. Er det muligt? Det vil jeg i hvert fald sætte pris på, jeg synes jeg har været nok syg her i starten af 2018.

Jeg skal et smut til København med min mand og vi skal male byen lyssegrøngul og til koncert, shoppe og i boghallen og alt muligt andet. Og jeg glæder mig!!

Skal jeg til arrangement med Poltikens forlag og en af deres udenlandske forfattere

Holde min søns 2. års fødselsdag

Nyde de lysestunder med hvidvin og en god bog

Følge med når Dewey read-a-thon rammer bogbloggerland. Deltager ikke selv i år.


SHARE:

onsdag den 4. april 2018

Fuglemanden








Forfatter: Sarah Engell
Illustrator: Lilian Brøgger
Genre: Realisme, graphic novels
Målgruppe: Fra 15 år
Udgiver: Carlsen


Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret


Jeg ved ikke, hvorfor det startede. Det kom snigende, som tåge. Først fuglene, som ingen andre kunne se. Så stemmen, der talte højere og højere. Indtil han en dag sad på min seng. Fuglemanden.


Bogen her efterlader mig en smule splittet. På den ene side synes jeg den er lettere genial. Jeg synes historien om tvangstanker simpelthen er så godt fortalt. Den rammer virkelig der, hvor den skal, og symbolikken er virkelig fin. Illustrationerne passer så godt til historien og den gør det hele ekstra levende. Da jeg læste den tænkte jeg, at den her bog ville jeg godt have haft da jeg var 15. 

Men, så fortalte mit 15-årige fortids-jeg mig en helt anden historie. Faktisk den omvendte historie. En historie om, at voksne ikke fatter noget og hvorfor disse bøger altid skal se ens ud. Rå og kedelige. Jeg tror det er fordi jeg dengang synes at alt ungdomslitteratur lignede hinanden og det skulle altid trækkes så langt ud i overdrevet, at man ikke længere helt kunne se sig selv i historien. Jeg kunne ikke identificere mig med hovedpersonen og tænkte: var sådan som jeg havde det, så noget pjat? Det var nok i virkeligheden derfor jeg i stedet nød at fordybe mig i fantasy og historiske romaner. Dem kunne jeg langt mere identificerer mig med. Den realistiske ungdomslitteratur var efter min mening så overtegnet og ekstrem. Men det var det skolerne elskede, fordi det er dem der er så nemme at snakke om og det tror jeg stadig de gør af den årsag i dag.

Det er ikke for at sige, at historien ikke er rigtige i nogle få frygtelige tilfælde, men jeg synes bare disse få tilfælde er så overrepræsenteret i den her litteratur og jeg savnede at føle at det at have det halvt så dårligt også var okay. 

Der jeg ville hen er ikke at bogen ikke rammer sin målgruppe, for det gør den. Jeg tror den her bog kan hjælpe rigtig mange unge. Der jeg egentlig vil hen er, at vi alle er forskellige og derfor synes jeg også at sådan en bog som denne - der er spiselig for de fleste (især også fordi den er i graphic novel form) - er et fuldstændigt perfekt valg at hive frem og læse i klassen. For det er dér i klasselokalet, hvor læren kan skære symbolikken ud i pap for alle og trække det hele derned hvor alle har en chance for at kunne finde sig selv. For at se sig selv, forstå sig selv og måske endda bedre kunne forstå andre. Så jeg håber virkelig, at det her er en bog man vil hive frem i klasserne, for den fortæller virkelig larmende godt, hvordan det er at have en psykisk sygdom. Jeg håber lærerne vil hive den frem og læs den højt så alle høre den. For da jeg var 15 ville jeg havde gået langt udenom den uden at åbne den, og det er ærgerligt, for jeg kunne have fået noget ud af den. Så opfordringen er givet videre fra et ekko af en 15-årig, der havde svært ved at se skoven for bare træer. Den her bog er virkelig genial som klassesæt. Både fordi den som sagt er letlæselig, men også fordi den er nem at have samtaler ud fra, men i høj grad også fordi den har det graphic novel format som den har  det tror jeg taler til rigtig mange unge i dag. 







SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig