mandag den 7. maj 2018

Favoritforfatter: Sarah J. Maas







Født: 5. marts 1986
Nationalitet: Amerikaner
Kendt for: Throne of Glass og Court of Thorns and Roses serien
Filmatiseringer: Der skulle være filmatiseringer på vej af både Throne of Glass serien og A Court of Thorns and Roses serien.

Genre: Fantasy, romance







Mit første møde med forfatteren:

Sarah J. Maas begyndte jeg at læse i 2012 og er derfor en af de første jeg anmeldte her på bloggen. Og det var selvfølgelig love at first read. Da jeg var i New York i 2014 var jeg også så super heldig at være til et udgivelsesevent med hende og to andre forfattere, så det var bogstaveligt talt mit første fysiske møde med hende. Hvis nogen kan være i tvivl, så var hun super super sød.



Hvad forfatteren har betydet for mig:

Maas har været en kæmpe inspiration, for hun skriver lige præcis den type bøger jeg elsker at læse og ikke mindst holder af at skrive selv. Fantasyelementer og episke kærlighedshistorier som vokser naturligt gennem bøgerne. Kvaliteten er samtidig spot on og ja, jeg kan umuligt få hænderne ned over hendes bøger. Jeg ville ønske, at der var flere der skrev som hende, da jeg altid med lys og lygte leder efter flere af hendes kvalitet og fantastiske historiefortæller-egenskaber.
Da jeg fik lov til at blande mig i udgivelsesprogrammet var Maas' to serier også de første jeg spurgte efter, men de var lige blevet nuppet inden af henholdsvis Tellerup og Gyldendal.
Jeg har længe - rigtig længe gerne villet læse mere af hende, men jeg holdte en pause med Throne of glass serien, på et tidspunkt, fordi jeg vidste at jo længere jeg kom ind i serien, jo mere ville jeg have svært ved at vente et helt år på den næste. Men nu har jeg endelig nogle stykker at dykke ned i og jeg glæder mig helt vildt. Jeg besluttede også at jeg ville vente med A Court of thorns and roses serien fordi jeg jo vidste at den ville udkomme på dansk. Men nu kan jeg ikke vente på bind 3 længere, for selvom bind 1 ikke helt var der for mig, så var bind 2 det i langt højere grad en nogen anden af hendes bøger. Så jeg har besluttet at læse videre på begge serier nu.






At læse hendes bøger:



Er en sand fornøjelse. Det er en følelsesmæssig rutsjebane. Det er fantasy og kærlighed på højeste plan.






Bøger jeg har læst:








2 bøger af forfatteren jeg vil læse i maj/juni








Favoritforfatter er en serie hvor jeg fortæller om en af mine favoritforfattere og hvorfor eller hvordan forfatteren er kommet til at betyde så meget for mig. I forbindelse med indlægget vil jeg i de to pågældende måneder læse eller genlæse to bøger af forfatteren.





I 2017: I januar og februar læste jeg Stephenie Meyers to bøger: Kemikeren og Life and Death. I marts og april læste jeg J.K. Rowlings to bøger: Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet og The Cuckoos Calling. I maj og juni læste jeg Kasie Wests to bøger: By yourself og Pivot Point. I juli og august læste jeg Neil Gaimans to bøger Norse Mythology og American Gods. I september og oktober læste jeg JRR Tolkiens to bøger Beren and Luthien og Silmarillion. I november og december læste jeg George R R Martins to bøger Den herreløse ridder og The World of Ice and Fire. 
I 2018: I januar og februar læste jeg Lisa Kleypas to bøger: Marrying Winterborne og Devil in Spring. I marts og april læste jeg Jane Austens to bøger: Mansfield Park og Northanger Abbey.















SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig